hæklet baby gulvtæppe i zpaghettigarn

Med zpaghettigarn var det kærlighed ved første blik. Den første gang jeg så det grove garn var det hæklet op i et simpelt rundt tæppe med en nål i str. 12. Jeg var nybegynder med en hæklenål. Men det stoppede mig ikke fra at lave mit eget.

Til dig, som ikke kender til Zpaghetti garn, så kan jeg fortælle, at det er lavet af genanvendt t-shirtstof. Jeg elsker, at man kan se hver enkelt hæklet maske, og at hver maske bidrager til en struktur, man kan mærke gennem sokkerne, når man står på det.

Det gråmelerede garn fungerer rigtig fedt tæt på. Men på afstand synes jeg desværre, at de bliver en lidt kedelig grå. Jeg føler mig ikke helt færdig med tæppet endnu?! Jeg leder stadig efter den farve, der skal fuldende tæppet og dermed gøre mig en lykkeligere kvinde. Eller måske jeg bare skal lave et nyt. Tænke, tænke, ønske, ønske, tid, tid.

MEN HEY, kom i gang, det er det fedeste begynderprojekt, da man kun hækler med fastmasker. Og det er dejlig ZEN agtigt, når man først er kommet i gang.

Sådan gør du:

Jeg har gået frem efter Jeanettes opskrift, dog med nogle få ændringer. Jeg har brugt en nål størrelse 12. Jeg har ikke lavet kædemasker (km) eller luftmasker (lm) ved hver omgang. Så dybest set er det jo bare en meget stor spiral, jeg har hæklet. Dog har jeg troligt taget 6 masker ud i hver omgang, og øget mellemrummet mellem udtagningerne med én maske per omgang. Når man har siddet med arbejdet i tilstrækkelig lang tid, så kan man se, hvor man skal tage ud. Og derfor holdte jeg helt op med at tælle til sidst. (Og det er rart, når man er oppe på at tage ud i hver 23. maske)

Og så nåede jeg aldrig til det med at dampe det og alt det der. Jeg lagde det bare på gulvet, og så gik vi henover det. Så blev det fladt i løbet af en uges tid.

Begge farver blok svarer til en nøgle zpaghetti garn. Vær opmærksom på garnets struktur, da det ændrer sig fra farve til farve. Hvis det er meget elastisk, skal det eventuelt hækles løsere.

This entry was posted in Færdigt, Grove masker, Hækling, Interiør, Stof, Zpaghetti and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>